Næste uges DR: DR1 er klar med fællessang og bål sankthansaften
Fredag den 23. juni – Sankthans-fællessang fra Taarbæk Havn: DR1 inviterer igen i år alle med til sankthans, denne gang direkte fra idylliske Taarbæk Havn. Værterne fra ’Fællessang’, Katrine Muff og Johannes Langkilde, styrer slagets gang, når DR på musikalsk vis hylder sommerens lyse nætter og tænder sankthansbålene rundt om i hele landet, hvor afbrændingsforbud forhåbentlig ikke stopper løjerne.