139 millioner til Knæk Cancer
Nyt, fantastisk indsamlingsresultat: I løbet af Knæk Cancer-ugen blev der i alt indsamlet 139 millioner kroner til Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, forebyggelse og støtte til patienter og pårørende.
En uges oplysning om kræft, stærke fortællinger og en stor indsamling kulminerede lørdag aften med ’Knæk Cancer Live’ på TV 2. For niende gang bakkede danskerne markant og stærkt op om Knæk Cancer og indsamlede i alt 139.102.807 kroner i løbet af ugen. Dermed har forskningen i kræft og støtten til kræftpatienterne endnu en gang fået en flot tilslutning.