Fem familier bliver ‘Årgang 2020’ på TV 2
Optagelserne til TV 2s nye dokumentarserie ‘Årgang 2020’ er allerede i gang.
Produktionsselskabet er det samme, som i over 18 år fulgte familierne i ‘Årgang 0’ – en programserie, vi netop har sagt farvel til.Vi har været med til fødsel, dåb, konfirmation og 18-års fødselsdagsfester.
Vi er på fornavn med Rachel, Stephanie, Emma og Christian. Vi har gennem årene hyldet programmerne med priser, blandt andet Tvprisen 2003 for ‘Årets dokumentarserie’ og Billed-Bladets TV-Guld-særpris i 2018 til et journalistisk værk, der fortjener hyldest.