Dine tv-kanaler skifter snart plads på grund af den årlige kanalomlægning
Den 28. november 2019 skifter dine tv-kanaler plads på grund af den årlige kanalomlægning.
Det betyder, at efter kl.14 denne dag skal du måske lave en kanalsøgning, så dine tv-kanaler igen kommer frem.
Hjælp til kanalsøgning
De fleste tv laver i dag automatisk en kanalsøgning efter kanalomlægningen – du kan læse mere på stofa.dk/kanal, hvor du også kan se, hvordan du selv laver en kanalsøgning på dit tv.
Har du en Stofa Tv-boks, skal du ikke gøre noget – efter kanalomlægningen indstiller boksen selv dine tv-kanaler igen.
Bemærk, at nogle af dine tv-kanaler kan skifte kanalplads. Det betyder, at hvis du har lavet en favoritliste på dit tv eller selv har indstillet dine tv-kanaler på bestemte kanalpladser, skal tv-kanalerne indstilles igen.
Hvis du har spørgsmål eller gerne vil have hjælp, kan du bruge Stofa’s chat eller ringe til os på 88 30 30 30 – Stofa sidder klar alle hverdage fra 8-17.