Ugens TV-top 10: Kun 1000 seere skilte nummer 1 og nummer 2
Der var hård kamp om at blive ugens mest sete udsendelse i uge 22, fremgår det af Kantar Gallups liste over de mest sete programmer.
To af den seneste uges mest omtalte historier var DR1’s duel mellem Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen og TV 2’s afsløringer i dokumentaren ’Daginstitutioner bag facaden’.
De to programmer var samtidig også i en utrolig nærkamp om at blive ugens mest sete udsendelse, fremgår det af den liste over de mest sete programmer, som Kantar Gallup offentliggør hver mandag eftermiddag.